Vækstretning for SMV'er: markedsvalg, prioriteringer og finansiering

Vækstretning for SMV'er: fra overlevelse til målrettet vækst

SMV'erne er en hjørnesten i dansk økonomi. SMVdanmark oplyser, at de beskæftiger over 1 mio. årsværk, og at omkring 2/3 af jobene i den private sektor er i en SMV. Årets SMV fremhæver, at SMV'er med 10-250 ansatte beskæftiger op mod 1,2 mio. personer, og at SMV'er inklusive mikrovirksomheder udgør 99 % af den danske virksomhedsmasse.

Årets SMV peger på, at SMV'er ofte er smidige og omstillingsparate, men at de også har udfordringer med finansiering og med at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Hvor væksten findes: mellemstore virksomheder, brancher og geografi

SMVdanmarks faktaopgørelse viser, at antallet af SMV'er i Danmark steg fra 366.000 i 2019 til 389.000 i 2023. Fuldtidsansatte i SMV'er steg fra 960.000 årsværk i 2019 til 1.060.000 årsværk i 2023, med en markant stigning mellem 2020 og 2021.

Væksten er ikke jævnt fordelt. Mellemstore virksomheder med 50-249 ansatte havde den mest bemærkelsesværdige stigning og tegner sig for 63 pct. af den samlede vækst i årsværk for SMV'er. Danmarks Statistik har også fremhævet, at væksten har været størst i de mellemstore virksomheder.

Branchemæssigt havde information- og kommunikationsbranchen samt ejendomshandel og udlejning den største procentvise vækst fra 2011 til 2021. Geografisk steg antallet af jobs betydeligt i Hovedstadsområdet, mens Syd-, Vest- og Nordjylland oplevede et fald i beskæftigelsen. Det kan være en rettesnor, når man vurderer, om vækstmulighederne ligger i en bestemt branche, et bestemt geografisk marked eller i salg til de voksende mellemstore virksomheder.

Brancher med størst procentvis vækst (2011–2021)

Markedsvalg: eksport, hjemmemarked og nye muligheder

Eksport er en væsentlig vækstdriver for danske SMV'er. Ifølge Årets SMV eksporterer over 17.000 af de 28.000 SMV'er med 10-250 medarbejdere til udlandet. SMVdanmark peger samtidig på, at SMV'erne trods deres størrelse bidrager betydeligt til den samlede værdi af Danmarks import og eksport.

Under covid-19-krisen lancerede regeringen en eksportpakke på 500 mio. kr. Ifølge Finansministeriet skulle den hjælpe både små og store eksportvirksomheder gennem krisen på de globale markeder. Eksport er derfor både en mulighed og en aktivitet, der kan være følsom over for markedsforstyrrelser.

Ved valget mellem hjemmemarked, eksport og geografisk ekspansion bør man vurdere efterspørgsel, konkurrence, betalingsvillighed, regulatoriske krav, logistik, sprog og valuta. Mange SMV'er bør teste ét eller få nye markeder ad gangen gennem kunder, partnere eller forhandlere, før de binder større ressourcer. Afklar også, om virksomheden har de nødvendige salgs- og supportkompetencer, og om produktet skal tilpasses det nye marked.

Prioriteringer: innovation, omstilling og kompetencer

Årets SMV beskriver SMV'erne som typisk i stand til at agere smidigt og reagere hurtigt i et konstant foranderligt marked med nye trends, behov og udfordringer. Risikovilligheden og omstillingsparatheden er en styrke, men den skal kobles til klare prioriteringer.

Henrik Nielsen, initiativtager til Årets SMV, peger på, at selv om SMV'er oplever imponerende vækst, møder de også udfordringer, som mange store virksomheder ikke møder på samme måde: »For eksempel kan finansiering – eller mangel på samme – stikke en kæp i hjulet, når det drejer sig om udvikling. Og så kan det være udfordrende at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.«

Industriens Fond peger i en analyse på, at flere virksomheder skal arbejde målrettet og kontinuerligt med innovation. Finansministeriet har tidligere oplyst, at et forhøjet fradrag for virksomheders investeringer i forskning og udvikling indgik i genopretningsinitiativerne. For SMV'er betyder det, at innovation ikke bør være et enkeltstående projekt, men en løbende prioritet – samtidig med at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er en kritisk flaskehals, der skal håndteres.

Udfordringer og styrker ved SMV'er

Finansiering: investeringslyst, likviditet og offentlige rammer

Finansiering er både en løftestang og en barriere, især for SMV'er der skal investere i nye markeder, produktudvikling eller medarbejdere.

I analysen »Stor investeringslyst i virksomhederne« konstaterede Nationalbanken i 2019, at danske virksomheders investeringslyst for alvor var taget til, i takt med at opsvinget i dansk økonomi var modnet. Investeringslyst er altså ikke det samme som manglende finansiering; begge dele skal håndteres.

Finansministeriet har oplyst, at genopretningsinitiativerne under covid-19-krisen samlet gav 76 mia. kr. i 2020 og 2021. Blandt initiativerne var et forhøjet fradrag for virksomheders investeringer i forskning og udvikling. Dertil kom en aftale om en krisefond på 10 mia. kr. og en eksportpakke på 500 mio. kr., som skulle hjælpe både små og store eksportvirksomheder gennem krisen på de globale markeder. Finansminister Nicolai Wammen udtalte: »Med alle de genopretningsinitiativer, som vi nu har lanceret, giver vi dansk økonomi et solidt rygstød for samlet 76 milliarder kroner.«

For den enkelte SMV er det afgørende at afdække behovet: Er der tale om arbejdskapital, anlægsinvesteringer, eksportomkostninger eller udviklingsprojekter? SMVdanmark arbejder for bedre finansiering og likviditet og har vejledninger og værktøjer, der kan kvalificere dialogen med banker, investorer og eventuelle offentlige støtteordninger.

Vigtige offentlige initiativer under covid-19-krisen

Fra analyse til vækstplan: sådan omsætter du retningen

Start med at vælge retning: Skal væksten komme fra hjemmemarkedet, eksport eller nye geografiske markeder? Brug egne salgstal og SMVdanmarks branche- og geografidata som første filter. Vær konkret om kunder, behov og konkurrenter.

Prioriter derefter få indsatser. Vælg ét eller to områder inden for innovation, omstilling eller kompetencer, som kan flytte omsætningen eller produktiviteten. Brug Industriens Fonds pointe om kontinuerlig innovation og Årets SMV's pointe om smidighed og medarbejderfastholdelse som pejlemærker.

Afdæk finansieringsbehovet, før det bliver akut. Skel mellem løbende likviditet og langsigtede investeringer, og undersøg egne midler, bankfinansiering, investorer og relevante offentlige ordninger. Finansministeriets genopretningsinitiativer og Nationalbankens observation om investeringslyst er historiske pejlemærker for, hvordan offentlige rammer og konjunkturer kan påvirke mulighederne.

Slut af med en enkel vækstplan: mål, indsatser, ansvarlige, milepæle og opfølgning. Formålet er ikke en udtømmende tjekliste, men en beslutningsramme, der tydeliggør, hvor virksomheden vil vækste, hvad den vil prioritere, og hvordan væksten skal finansieres.

Sådan omsætter du retningen til en vækstplan