Markedsvurdering før eksport: kilder og kriterier

Markedsvurdering før eksport: formål og afgrænsning

En markedsvurdering før eksport skal besvare fire spørgsmål: Hvor stort er aftagermarkedet? Hvordan er udbud og import sammensat? Hvilken varekode falder produktet under i de officielle opgørelser? Og hvilke økonomiske risici — valuta og renter — påvirker indtjeningen? Grundlaget er kilder af forskellig karakter: Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik, brancheopgørelser baseret på særudtræk fra samme statistik, EU-oplysninger om Danmarks samlede handel og balancens løbende konto samt analyser af rente- og valutakurseksponering og globale udbudsforhold på råvaremarkeder.

Værdien af vurderingen afhænger af, at tallene er sammenlignelige. Afgræns derfor produktet efter samme varekodenomenklatur, som kilderne bruger, og undersøg, om produktet i eksporteret form falder inden for eller uden for den kategori, en brancheopgørelse dækker. En erhvervsklyngeopgørelse og en officiel statistik over varer, der krydser grænsen, besvarer ikke samme spørgsmål; forskellen skal fremgå, før tallene bruges som grundlag for en eksportbeslutning.

Officiel udenrigshandelsstatistik som første kilde

Danmarks Statistik har en statistik for import og eksport af varer og tjenester. Statistikafsnittet beskriver indhold, formål og kvalitet, herunder kilder, indhold og opgørelsesfrekvens. Læs det, før et tal bruges i en markedsvurdering; kvalitetsbeskrivelsen viser, hvad statistikken kan bære som beslutningsgrundlag.

Statistikken har en indberetningsordning med en supportformular, hvor virksomheder kan få hjælp til indberetningen. Det er praktisk første gang, en virksomhed selv skal indberette, men viser også, at opgørelsen bygger på indberetninger, og at forståelsen af indberetningsgrundlaget er en forudsætning for at vurdere tallenes kvalitet.

Landbrug & Fødevarer henviser til Danmarks Statistiks detaljerede udenrigshandelstal, som også kan tilgås via Statistikbanken. Statistikbanken er indgangen, når vurderingen skal ned på varegruppeniveau i stedet for landets samlede handel. Et praktisk kriterium er at starte med den samlede import i målmarkedet for den varegruppe, produktet tilhører — importen er den mest anvendelige efterspørgselsindikator, når lokalt forbrug ikke kan trækkes direkte — og derefter kontrollere, at varegruppen faktisk omfatter produktets eksportform.

Branchespecifikke data: fødevareklyngen som eksempel

Landbrug & Fødevarer opgør fødevareklyngens eksport og import. Fødevareklyngen er et af Danmarks største eksporterhverv med en eksport på 212 mia. kr. i 2025. Den danske udenrigshandel med varer er opgjort på cirka 9.000 forskellige varekoder efter KN08-nomenklaturen. Tallene kan bruges som markedsindikator for fødevarer, biobaserede produkter og agro-teknologi, fordi opgørelsen netop er bygget op om de tre kategorier.

Afgrænsningen er erhvervsbestemt: En vare er en del af fødevareklyngen, hvis den i eksporteret form er et slutprodukt eller halvfabrikata i relation til produktionen eller handlen inden for erhvervet. Erhvervet er overordnet set repræsenteret ved fremstilling eller handel med vegetabilske og animalske varer samt produktion af agro-teknologi. Fødevareklyngens eksport omfatter derfor mere end eksporten fra landbruget og de tætknyttede følgeerhverv; den sidstnævnte eksport er opgjort i Fakta om Fødevareklyngen 2025 til 93 mia. kr. i 2024. De to tal må ikke forveksles, og en markedsvurdering bør angive, hvilken af de to afgrænsninger der anvendes.

Opgørelsen er baseret på et særudtræk fra Danmarks Statistiks detaljerede udenrigshandelstal, som også kan tilgås via Statistikbanken. Kun varer, der krydser dansk grænse, er med i opgørelsen. Kilden er ikke et selvstændigt dataindsamlingssystem, men en bearbejdning af den officielle statistik efter en erhvervsfaglig definition. Spørgsmål om metoden kan rettes til Landbrug & Fødevarer, hvor Seniorkonsulent Louise Julie Bille er kontaktperson.

Danmarks fødevareklynge: Eksport og import i 2025

Produktets placering i varekoder og kategorier

Første skridt er at finde den eller de varekoder i KN08-nomenklaturen, som produktet klassificeres under i sin eksporterede form. Nomenklaturen omfatter cirka 9.000 varekoder for dansk udenrigshandel med varer, så afgrænsningen skal findes på kodeniveau og ikke på overordnede varegrupper, hvis tallene skal kunne sammenlignes med en konkret konkurrent eller et konkret produkt.

Andet skridt er at afgøre, hvilken af fødevareklyngens tre kategorier produktet falder i, hvis en brancheopgørelse skal bruges: Fødevarer omfatter alle varer, der direkte eller indirekte er egnet som menneskeføde, herunder både madvarer og drikkevarer samt varer, der ikke i deres nuværende handelsform umiddelbart kan spises, før der sker en forarbejdning, for eksempel korn og levende smågrise. Biobaserede produkter omfatter vegetabilske og animalske produkter, der ikke er egnet som menneskeføde, for eksempel enzymer. Agro-teknologi omfatter varer, der anvendes i direkte tilknytning til fødevareklyngens produktion, herunder maskiner til jordbrugsproduktion samt til forarbejdning af produkter herfra i nærings- og nydelsesmiddelindustrien.

Tredje skridt er at kontrollere forarbejdningsgraden. Fordi en vare indgår i fødevareklyngen, hvis den i sin eksporterede form er slutprodukt eller halvfabrikata i relation til erhvervets produktion eller handel, kan samme råvare ligge i forskellige kategorier eller falde uden for klyngen afhængigt af, hvor langt den er forarbejdet, og hvordan den sælges. Markedsvurderingen bør derfor beskrive produktets eksportform, ikke kun dets tekniske sammensætning.

Trin for trin: Produktklassifikation i KN08-nomenklaturen

Overordnet ramme for dansk udenrigshandel

Danmarks eksport og import af varer og tjenester er en del af Danmarks handel med udlandet og indgår i balancens løbende konto. Placeringen er relevant af to grunde: Den giver en ramme for den enkelte varegruppe, så et branchetal ikke vurderes isoleret, og den gør det nødvendigt at tage stilling til, om eksporten indeholder tjenesteelementer, da både varer og tjenester indgår i den samlede handel og i den løbende konto.

Kriteriet er at gå fra det generelle til det specifikke: Fastslå først, hvordan Danmarks samlede handel med udlandet og saldoen på den løbende konto udvikler sig, og skærp derefter vurderingen med de varegrupper og markeder, som det konkrete produkt berører. Et tal for landets samlede eksport kan ikke stå alene som begrundelse for en eksportbeslutning, men det angiver, om vurderingen foregår i en periode med fremgang eller tilbagegang i dansk udenrigshandel.

Valutakurser og renter som økonomisk kriterium

Renter og valutakurser påvirker værdien af danske virksomheder, og det bør indgå som selvstændigt kriterium i markedsvurderingen: En eksportindtjening i fremmed valuta ændrer sig med valutakursen, og finansieringsomkostninger til at bygge eksporten op ændrer sig med renten. Grundlaget er en CBS-analyse fra 2013 om renters og valutakursers indflydelse på værdien af danske virksomheder.

Et forbehold følger af samme analyse: Ved at tage udgangspunkt i danske virksomheder blev antallet af virksomheder, det var muligt at analysere, begrænset. Resultaterne kan derfor ikke ukritisk overføres til en enkelt eksportvirksomhed, og markedsvurderingen bør behandle rente- og valutaeffekter som retningsangivende for eksponeringen frem for som en beregning af den konkrete virksomheds værdi. Praktisk betyder det, at man opgør, hvilken valuta indtægterne faktureres i, hvilken valuta omkostningerne afholdes i, og hvor lang tid der går, før betalingen falder — og først derefter vurderer, om en kursændring kan tåles.

Vurdering af valutakurs- og renteændringer i eksportbeslutninger

Globale udbuds- og importforhold i markedet

Udbudssiden i det globale marked er en markedsindikator på linje med efterspørgslen, og for landbrugsprodukter er der analyser, der følger den. Ifølge en analyse fra Seges om markedsvurdering for landbrugsprodukter har væksten i den globale mælkeindvejning siden november 2018 været negativ set i forhold til samme tidspunkt året før. Det er et eksempel på, hvordan et globalt produktions- og udbudstal lægges til grund for vurderingen af et marked.

For mælkeprodukter peger samme analyse desuden på importen af mælkeprodukter som et især relevant forhold. Før en eksport til et mælkebaseret marked bør udbuds- og importtallene derfor behandles sammen: Et faldende globalt udbud ændrer konkurrenceforholdene og dermed forudsætningerne for at komme ind på et marked, mens importniveauet i målmarkedet siger noget om, hvor let eller svært det er at trænge ind.

For produkter uden for landbrugsområdet kan samme logik anvendes uden de landbrugsspecifikke tal: Find en kilde, der følger den globale produktion eller det globale udbud af den pågældende varetype, og sammenhold udviklingen heri med importtallene for målmarkedet.

Forbehold: hvad dækker kilderne?

Kilderne dækker ikke det samme. Fødevareklyngens import og eksport er baseret på et særudtræk fra Danmarks Statistiks detaljerede udenrigshandelstal, og kun varer, der krydser dansk grænse, er med i opgørelsen. Varer, der sælges gennem udenlandske datterselskaber eller afdelinger, og anden aktivitet, der ikke passerer den danske grænse, kan derfor ikke aflæses direkte i tallene.

Afgrænsningen har også en anden konsekvens: Fødevareklyngens opgørelse er erhvervsbestemt og rækker videre end eksporten fra landbruget og de tætknyttede følgeerhverv. Vælges klyngetallet, skal det være tydeligt, at det dækker mere end landbrugets eksport, og at de to opgørelser ikke kan bruges i flæng. Metode- eller dataspecifikke spørgsmål kan rettes til Landbrug & Fødevarers kontaktperson, Seniorkonsulent Louise Julie Bille.

For den officielle statistik gælder det tilsvarende, at data kommer fra indberetninger, og at Danmarks Statistik beskriver statistikkens indhold, formål, kvalitet og datakilder. Kriteriet før brug i en markedsvurdering er derfor at notere fire ting for hvert tal: hvilken enhed det dækker, hvilken periode det vedrører, om det hviler på officiel statistik eller en bearbejdning heraf, og om datakilden har dokumenteret kvalitet tilstrækkeligt til det spørgsmål, tallet skal belyse.

Sammenligning af markedsindikatorer: Fødevareklynge vs. officiel statistik