Etablering i udlandet: filial, datterselskab eller partner

Fra eksport til lokal tilstedeværelse

Når en dansk virksomhed går fra eksport til lokal tilstedeværelse, står valget typisk mellem tre veje: agentur eller forhandler, filial eller datterselskab. Ifølge BDO er skatten langt fra det eneste, der afgør, hvad der er mest hensigtsmæssigt; risikoafgrænsning, selskabsretlige og regnskabsmæssige forhold vejer også tungt.

Beierholm beskriver en typisk udvikling: Virksomheden starter med en agent eller forhandler, vurderer efterfølgende den løsning som uhensigtsmæssig eller utilstrækkelig og etablerer derefter egen filial eller datterselskab. Den form er mest vidtgående, men ifølge samme kilde i mange tilfælde også den bedste, når man har fået fodfæste og vil udbygge positionen. Fordelen er nærheden til markedet, som en løsere juridisk konstellation ikke giver; ulempen er forpligtelser i form af investeringer og ledelsesansvar.

Dansk Erhverv peger på, at danske virksomheders kendskab til markedsforhold, partnere, rammevilkår og krav i udlandet typisk er begrænset, og at det er forbundet med større omkostninger at arbejde på et fremmed marked end på hjemmemarkedet. Derfor bør en del af den indledende afklaring og etablering ligge hos aktører med lokal tilstedeværelse i stedet for at bygge hele setuppet op fra Danmark.

Det bør du afklare, før du vælger etableringsform

Beierholm peger på forhold, der bør være afklaret, før etableringsformen vælges: virksomhedens analyse af styrker og svagheder i forhold til det internationale marked, arbejdet med at finde partnere eller samarbejdspartnere samt international profil og produktprogram. Er en del af afsætningen allerede internationaliseret, har virksomheden formentlig klarlagt sin internationale markedsføringsstrategi under hensyntagen til international efterspørgsel og konkurrence; er den ikke, er det et af de første huller at lukke.

Økonomien vejer tungt: Investeringen vil normalt være betinget af et forventet afkast af den investerede kapital over en kortere eller længere tidshorisont.

Den økonomisk optimale løsning kan blive forkastet af mindre kvantificerbare grunde. Beierholm nævner et eksempel: En analyse kan vise, at et rent handelsselskab er bedst på et givet marked, men støtteordninger eller landets ønske eller krav om arbejdspladser kan føre til, at der etableres produktion på stedet, selv om det ikke er optimalt på kort sigt. Beslutningsgrundlaget bør derfor omfatte både målbare og politisk/strategisk begrundede hensyn.

Endelig bør risikoafgrænsning, selskabsretlige forhold og regnskabsmæssige forhold indgå på linje med skatten (BDO). Det betyder konkret, at man tidligt tager stilling til, hvor meget moderselskabet kan og vil hænge på, hvordan regnskabet skal føres, og hvem der er arbejdsgiver.

Partnervejen: agentur og forhandlere som første skridt

Agentur er en enkel måde at være repræsenteret på et fremmed marked. Beierholm understreger, at agentaftalen skal udformes omhyggeligt og altid med en lokal advokat, så både agent og agenturgiver kender de juridiske konsekvenser — især omkostningerne ved at komme ud af aftalen. Mange virksomheder er gennem tiderne blevet overrasket over omfanget af erstatning til en agent ved ophævelse.

Efter Beierholms gennemgang skal aftalen tage stilling til: geografisk dækningsområde; markedsføringsindsats og hvem der betaler; salgsvilkår, herunder minimumssalg; afregning af salget; beregning og afregning af agentprovision; informationspligt begge veje; konkurrenceklausul; eventuelle underagenter og forholdet til dem; reklamation fra kunder; aftaleperiode og ophør, herunder ophør i utide; samt værneting — hvilken juridisk myndighed der afgør tvister.

Afvejningen er klar: Internationalisering alene via en agentaftale er ifølge Beierholm relativt svag, men både ledelsesmæssige og økonomiske forpligtelser er til at overse, hvis aftalen er korrekt udformet. Den lave forpligtelse forudsætter dog, at ophørsvilkår og økonomiske konsekvenser er gennemarbejdet på forhånd.

Partnervejen: Agentur og forhandlere – fordele og ulemper

Filialen: fast driftssted og fuld hæftelse

En filial er ikke en selvstændig juridisk enhed. Ifølge Beierholm hæfter moderselskabet i fuldt omfang for filialens forpligtelser. Skattemæssigt betragtes filialen som et fast driftssted i det pågældende udland, og den begrunder derfor skattepligt dér — ligesom et datterselskab.

Løn til ansatte i en udenlandsk filial skal indberettes til Skattestyrelsen. Ifølge BDO gælder det også, selvom de udenlandske medarbejdere ikke skal betale skat til Danmark. Indberetningspligten følger altså arbejdsgiverforholdet, ikke beskatningsretten.

På udbyttesiden har filialformen en særlig effekt: Fordi filialen ikke er en selvstændig juridisk enhed, kan overskuddet som oftest overføres til moderselskabet uden indeholdelse af kildeskat. I visse lande, herunder USA, skal man dog være opmærksom på regler om “Branch Profits Tax”, som kan beskatte netop denne overførsel.

Datterselskabet: selvstændig enhed med begrænset hæftelse

Et datterselskab er en selvstændig juridisk enhed. Moderselskabets hæftelse opgøres ifølge Beierholm til den indskudte kapital samt eventuelle afgivne garantier og sikkerhedsstillelser.

Skattemæssigt indgår datterselskabets resultat kun i den danske indkomstopgørelse, hvis der vælges international sambeskatning (BDO). Der er ingen indberetningspligt til Skattestyrelsen for løn, der udbetales af et udenlandsk datterselskab.

Beierholm vurderer, at et datterselskab oftest er at foretrække frem for en filial, fordi der for selskaber er et mere formaliseret lovgrundlag og dermed mindre usikkerhed om fx skatte- og momsmæssig status. Begrænset hæftelse og en mere forudsigelig regulatorisk ramme er de to argumenter, der typisk vejer tungest.

Filial vs. Datterselskab: Sammenligning af nøglerne for dansk virksomhed

Skattemæssige forskelle og fællestræk

Dansk beskatning af udenlandsk resultat: I et datterselskab indgår resultatet kun i den danske indkomstopgørelse, hvis der vælges international sambeskatning. For en filial er udgangspunktet ifølge BDO det samme — men hvis filialen ligger i et land, som efter en skatteaftale med Danmark har frafaldet sin beskatningsret, skal resultatet medregnes i Danmark. BDO bemærker samtidig, at der næppe findes — om overhovedet nogen — eksempler på den slags.

CFC-beskatning: Et dansk moderselskab kan i visse tilfælde beskattes af indkomst i et udenlandsk datterselskab, hvis datterselskabets indkomst består af finansielle indtægter i form af renter og royalties mv. Reglerne er de samme for filialer: Hvis indkomsten skulle CFC-beskattes i Danmark ved et datterselskab, skal den også CFC-beskattes ved en filial.

Kildeskat af udbytte: Normalt kan det land, hvor datterselskabet ligger, ikke beskatte udbytte, der udloddes til det danske moderselskab, på grund af en skatteaftale med Danmark eller EU's moder-/datterselskabsdirektiv. For filialen opnås den tilsvarende effekt ved, at overskuddet som oftest kan overføres uden indeholdelse af kildeskat — med forbehold for regler som den amerikanske Branch Profits Tax.

Transfer pricing: Alle transaktioner mellem moder- og datterselskab skal ske på armslængdevilkår. Moderselskabet skal uopfordret indsende TP-dokumentation til Skattestyrelsen, hvis visse størrelsesgrænser overskrides. Reglerne er i princippet de samme for filialer, og risikoen er ikke teoretisk: I en nylig afgørelse tiltrådte Landsskatteretten, at indkomsten i et dansk selskab kunne ansættes skønsmæssigt, fordi TP-dokumentationen for transaktioner med en udenlandsk filial var mangelfuld. Retten nedsatte dog forhøjelserne med 564 mio. kr.

Opsummerende er reglerne på flere punkter ens for filial og datterselskab — dansk beskatning, CFC og transfer pricing — mens forskellene ligger i indberetningspligten for løn og i, hvordan overskud kan flyttes ud af det pågældende land.

Praktisk etablering og økonomistyring

Den praktiske etablering består ifølge DI typisk af fire opgaver: rådgivning om ejerskabsstruktur — hvilken selskabstype der passer til forretningsmodellen og målene; indsamling og forberedelse af dokumenter til registrering af virksomheden; hjælp til at åbne en bankkonto i det nye land, så betalinger kan sendes og modtages; og compliance, så virksomheden overholder regler og krav og undgår bøder og andre negative konsekvenser. DI oplyser samtidig, at deres services ikke altid er tilgængelige i alle lande, og at de i så fald kan henvise til betroede samarbejdspartnere.

Findes der ikke en dansk aktør på markedet, er alternativet lokale netværk. Dansk Erhverv har indgået et samarbejde med AHK, som er til stede i 90 lande med 130 kontorer og sammenlagt 1.700 eksperter, der hjælper med alt fra etablering over markedsresearch til praktisk hjælp til lønudbetaling. Dansk Erhverv peger på, at der er lande, hvor danske handelsfremmeaktører ikke er til stede, og sektorer hvor den danske indsats ikke slår til.

Et datterselskab skal etablere en selvstændig regnskabs- og økonomifunktion. I starten kan moderselskabet varetage den fra Danmark, men når datterselskabet når en vis størrelse, er det ifølge Beierholm oftest uhensigtsmæssigt. I koncerner af blot en vis størrelse er det vigtigt, at de enkelte selskaber opbygger budget- og økonomistyringssystemer efter ensrettede linjer, så både budgettering, budgetopfølgning og årsregnskabsaflæggelse sker på et forsvarligt, ensartet grundlag. Det taler for en fælles kontoplanopbygning — naturligvis under respekt for lokale lovkrav — og for et fælles økonomisystem i forskellige sproglige varianter.

Der skal fastsættes afregningspriser mellem moder- og datterselskab. I koncernforhold kan central styring føre til pris- og aftalevilkår, som ikke ville forekomme mellem uafhængige parter. Skattemyndigheder i både Danmark og i det fremmede land er opmærksomme på dette, og opmærksomheden er ifølge Beierholm skærpet gennem de senere år. Ved ligningen af selskabernes indkomstopgørelser kan myndighederne i begge lande vurdere og kritisere, om armslængdeprincippet efterleves.

Praktisk etablering i udlandet: 4 nøgletrin

Medarbejdere i udlandet: arbejdsgiver og indberetning

Arbejdsgiverforholdet styrer administrationen og bestemmer, hvor lønnen skal indberettes. I et udenlandsk datterselskab udbetaler datterselskabet selv lønnen efter lokale regler; medarbejderne skal normalt ikke betale skat til Danmark, selv om de i korte perioder arbejder herfra (BDO). Spørgsmålet om, hvem der er arbejdsgiver, er også behandlet i praksis: Skatterådet har forholdt sig til, om ansatte, der arbejder i udlandet i et dansk selskabs datterselskab, filial/faste driftssted eller joint venture, anses for at arbejde for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver i forhold til arbejdsmarkedsfondsloven (info.skat.dk).

Konsekvensen er, at valget af etableringsform ikke kun er selskabsretligt og skattemæssigt; det fastlægger også, hvordan løn håndteres: hvem der udbetaler, hvor lønnen indberettes, og hvilke lokale forpligtelser der følger med.

Sådan vælger du etableringsform

Tag udgangspunkt i risikoprofilen og forskellen i hæftelse. Filialen er en farbar vej, når moderselskabet kan acceptere den risiko, formen indebærer; til gengæld kan overskuddet som oftest overføres uden kildeskat, og der opstår ikke en ny juridisk enhed. Vil man begrænse risikoen, peger valget på et datterselskab (Beierholm).

Vælg partnervejen, når markedet eller produktets gennemslagskraft endnu ikke er afklaret, og få agentaftalen udformet med en lokal advokat, så ophørsvilkår og erstatningsomfang er afklaret på forhånd. Er markedet dokumenteret, og vil virksomheden udbygge en opnået position, er den mest vidtgående etableringsform ifølge Beierholm også ofte den bedste.

Gå videre til filial eller datterselskab, når aktiviteten vokser. Ved større engagement foretrækkes datterselskabet ofte, fordi det har et mere formaliseret lovgrundlag og dermed mindre usikkerhed om skatte- og momsmæssig status. Filialen kan omvendt give en enklere struktur uden en ny juridisk enhed og med overførsel af overskud til moderselskabet uden indeholdelse af kildeskat; til gengæld følger der andre forpligtelser, som beskrevet ovenfor.

Lad beslutningen følge otte konkrete afvejninger: risikoafgrænsning og hæftelse; dansk beskatning og eventuel international sambeskatning; CFC-regler; kildeskat af udbytte og skatteaftaler/EU's moder-/datterselskabsdirektiv; transfer pricing og dokumentationspligt; selskabsretlige og regnskabsmæssige forhold; lønindberetning og arbejdsgiverrolle; samt markedets modenhed og det forventede afkast af den investerede kapital over den relevante tidshorisont.