Finansiel beredskab ved skalering af SMV'er

Finansiel beredskab er ikke et tilvalg, når SMV'en vokser

Danske virksomheder påvirkes i stigende grad af geopolitiske risici og ustabile forsyningskæder. Cybertrusselsbilledet udvikler sig med en kompleks geopolitisk situation og et øget trusselsbillede. For SMV'er betyder det, at risici, der tidligere lå uden for beslutningsrummet, nu rammer drift og kassebeholdning direkte.

Skalering ændrer den økonomiske eksponering. Flere kunder, leverandører, systemer og medarbejdere skaber flere afhængigheder, der kan bryde sammen samtidigt, og et større fast omkostningsniveau, der skal dækkes, selv når omsætningen midlertidigt falder. En mindre virksomhed kan ofte klare kortere nedetid manuelt; en større med flere faste omkostninger kan ikke uden likviditetspres.

Finansielt beredskab er beslutninger, der træffes på forhånd: Hvor længe kan driften opretholdes uden den enkelte kritiske leverandør? Hvor stort et likviditetsbehov udløser et givent scenarie, og hvem har mandat til at frigive midler, når det sker? Jo tidligere beslutningerne ligger fast, jo færre akutte og dyre valg skal træffes midt i en driftsforstyrrelse.

Et konkret finansielt greb er støtten på op til 50.000 kr., som SMV'er kan få på beredskabsområdet. Dansk Erhverv henviser til Beredskabsstyrelsens råd. De navngivne redskaber er Dansk Erhvervs beredskabsside, Beredskabsstyrelsens råd, D-mærket og NIS2-loven. NIS2-loven trådte i kraft den 1. juli 2025.

Støtten på op til 50.000 kr. kommer fra SMV:PRO, som er en del af Virksomhedsprogrammet. Ordningen dækker op til 50 pct. af udgifterne til et rådgivningsforløb og maksimalt 50.000 kr. Rådgivningen kan identificere risici og opbygge beredskabsplaner.

SMV:PRO drives af Danmarks seks Erhvervshuse og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS. Bag programmet står EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

For skalering er finansieringskilden til beredskabsrådgivning SMV:PRO. Beløbene er op til 50 pct. af udgifterne og maksimalt 50.000 kr. Den historiske offentlige likviditetsstøtte udgjorde yderligere 7 mia. kr., 300 mia. kr. samlet og 28 mia. kr. i hjælpepakker.

Offentlige likviditetsordninger har også været i spil. I 2021 førstebehandlede Folketinget et lovforslag om rentefri lån til små- og mellemstore virksomheder, der skulle styrke likviditeten med yderligere 7 mia. kr. Regeringen havde da samlet styrket likviditeten i danske virksomheder med 300 mia. kr. og udbetalt hjælpepakker for 28 mia. kr.

Initiativerne omfattede blandt andet en generel udskydelse af betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og moms samt lønsumsafgift for visse virksomheder. I alt var der behandlet mere end 228.000 ansøgninger om kompensation og udbetalt ca. 28 mia. kr. siden marts 2020. Alene i 2020 holdt regeringens politik hånden under 79.000 danske job.

De navngivne finansielle og beredskabsmæssige ordninger i denne guide er SMV:PRO, Virksomhedsprogrammet, Dansk Erhvervs beredskabsside, Beredskabsstyrelsens råd, D-mærket, NIS2-loven, Dansk Industris beredskabsværktøj og DI's skabelon til beredskabsplan.

Fra mavefornemmelse til beredskabsplan

Blandt Dansk Erhvervs medlemmer har en tredjedel (32 pct.) i dag en beredskabsplan, og hver femte virksomhed (19 pct.) er aktuelt i gang med at udarbejde en. Bevidstheden om behovet for beredskabsplaner i erhvervslivet er vokset markant i de senere år.

En brugbar beredskabsplan fastlægger, hvilke processer der er kritiske for indtjeningen, og hvem der har ansvar for hvad. Den beskriver kontakt til nøglepersoner, kunder og leverandører, genopretning af IT og data samt hvor stort et likviditetsbehov virksomheden skal kunne dække i et givent antal uger. Planen skal kunne læses af en stedfortræder, ikke kun af forfatteren.

Ved skalering bliver planen hurtigt forældet. Nye lokationer, systemer og samarbejdspartnere tilføjer afhængigheder, som den oprindelige plan ikke dækkede. Et fast tidspunkt for gennemgang – for eksempel årsafslutning eller større investeringer – holder planen på niveau med den virksomhed, den skal beskytte.

SMV:PRO kan støtte et rådgivningsforløb, der identificerer virksomhedens risici og udarbejder en konkret beredskabsplan. Forløbet kan også fremtidssikre forretningen gennem kompetenceudvikling af ledere og nøglemedarbejdere.

SMV:PRO-rådgivningen kan analysere virksomhedens sårbarheder og udarbejde konkrete planer for cyberangreb, leveranceproblemer eller pludselige markedsændringer. Forløbet kan bestå af én eller to faser: identifikation af risici og udarbejdelse af en beredskabsplan eller udvikling af en plan, der fremtidssikrer forretningen.

Tilskuddet kan blandt andet bruges til udarbejdelse og igangsætning af en virksomhedsforankret beredskabsplan, praktiske værktøjer til at styre virksomheden og identifikation af nye forretningsmuligheder.

For økonomien betyder planen, at virksomheden på forhånd har et tal for likviditetsbehovet i et givent antal uger. Planen skal også navngive, hvem der har mandat til at frigive midler. Dermed bliver beredskabsplanen et finansielt styringsdokument, ikke kun en operationel liste.

Beredskabsstatus blandt danske SMV'er

Cyberangreb er en likviditetsrisiko

Styrelsen for Samfundssikkerhed har præsenteret rapporten Digital sikkerhed i danske SMV'er 2024. Mange SMV'er har stadig ikke et IT-sikkerhedsniveau, der matcher risikoprofilen. Trusselsbilledet udvikler sig så hurtigt, at det er en stor opgave at følge med.

Nikolaj Juncher Wædegaard fremhæver, at SMV'erne i højere grad sikrer backup af deres data, og at flere arbejder med risikoanalyser. Det styrker modstandsdygtigheden ved for eksempel ransomware-angreb, hvor det for SMV'er kan blive et spørgsmål om overlevelse. Han tilføjer, at god sikkerhed i 2023 ikke nødvendigvis er god sikkerhed i 2025.

Økonomisk er et cyberangreb først og fremmest et spørgsmål om tid. Nedetid stopper fakturering og leverancer, mens lønninger, husleje og andre faste udgifter løber uændret. Likviditetsbehovet under et angreb svarer derfor til genopretningsperiodens længde.

Perioden forkortes kun af backup, der faktisk kan gendannes, og af en risikoanalyse, der viser, hvilke systemer der skal genoprettes først. NIS2-loven trådte i kraft den 1. juli 2025. Dansk Erhverv bakker op om en proaktiv og dialogbaseret tilgang til implementeringen af NIS2-direktivet samt om et only-once-princip, der gør det lettere at være virksomhed.

Dansk Erhverv anbefaler D-mærket, en mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, som især kan gavne SMV'erne. Organisationen ser gerne et forum for bedre NIS2-tilsynsførelse og støtter vejledninger om cybersikkerhed og den kommende nationale strategi om cybersikkerhed.

Ligesom Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab peges der på de positive effekter for virksomheder, der kan følge med de nye cybersikkerhedsregler. Dansk Erhverv advarer dog mod en byrdefuld og kompleks regeljungle.

Dansk Erhverv fortsætter dialogen med regering og Folketinget om cyber- og it-sikkerhedsområdet.

Fordele og udfordringer ved NIS2-loven (trådt i kraft 1. juli 2025)

Krisestyring når driftsforstyrrelsen rammer

Dansk Erhverv har samlet 10 gode råd til at øge robustheden ved kriser eller større driftsforstyrrelser. Krisestyring skal være defineret før krisen, ikke opfundet under den.

Økonomisk betyder det konkret: Udpeg en kriseleder og en stedfortræder. Giv klart mandat til at frigive likviditet og godkende indkøb uden om de normale godkendelsesgange. Beslut på forhånd, hvem der kommunikerer med kunder, leverandører, medarbejdere og myndigheder. Fastlæg hvilke nøgletal – for eksempel likviditetsberedskab i uger eller ordrebeholdningens dækning – der udløser eskalering til krisestab.

Under skalering bliver den slags beslutningsgange mere kritiske, fordi flere personer og funktioner skal handle samtidigt. Skal en likviditetsbeslutning først godkendes i et forum, der mødes månedligt, kan virksomheden ikke reagere inden for den tidsramme, en driftsforstyrrelse typisk kræver. Antallet af personer, der kender planen og deres rolle i den, er derfor en direkte del af beredskabet.

Virksomhedsberedskabet skaber en ny model for beredskab ved at integrere private virksomheder i Danmarks samlede beredskab gennem frivillighed og fleksibilitet.

Thomas Elkjer Nissen, forsvars- og beredskabspolitisk chef i Dansk Erhverv, peger på, at modstandsdygtighed over for uventede kriser og evnen til hurtigt at videreføre forretningen kan være et konkurrenceparameter. Han peger på, at SMV'er i stigende grad bliver påvirket af globale forhold og har behov for at tænke i robusthed og resiliens.

Finansielt beredskab kræver, at mandatet til at frigive likviditet er placeret hos en navngivet person og en stedfortræder. Ellers kan en driftsforstyrrelse udvikle sig til et likviditetsproblem, selv om der er midler.

Afhængigheder i forsyningskæden koster cashflow

Dansk Erhverv har fokus på forsyningssikkerhed og foreslår fem tiltag til at styrke den. Danske virksomheder påvirkes i stigende grad af ustabile forsyningskæder.

For en voksende SMV slår ustabiliteten direkte igennem på likviditeten gennem flere kanaler. En forsinket leverance udskyder produktion og fakturering, mens løn og faste udgifter fortsætter uændret. En alternativ leverandør kræver ofte forudbetaling eller højere pris, og et ekstra lager binder kapital, der ellers kunne finansiere drift eller vækst. Hver post belaster kassebeholdningen, længe før problemet viser sig i regnskabet.

Praktisk begynder forsyningsberedskabet med en kortlægning: Hvilke komponenter eller ydelser kan kun leveres af én leverandør? Hvor langt kan produktionen køre videre uden den leverance, og hvad koster det at etablere en nummer to-kilde? Svarene giver et tal på, hvor stor en likviditetsbuffer der reelt skal stå klar til at absorbere et afbrud.

Jes Lerche Ratzer, chef for Erhvervsfremme i Dansk Industri, siger, at robusthed og evnen til hurtigt at tilpasse sig nye vilkår bliver et afgørende konkurrenceparameter. Virksomheder er langt mere eksponeret over for risici end før, og flere mindre virksomheder skal med.

Praktisk tjekliste og hvor du kan få hjælp

De første skridt kan tages i denne rækkefølge: Udarbejd en skriftlig beredskabsplan med ansvar, kontaktveje og genopretningsmål. Lav en risikoanalyse af kritiske processer og afhængigheder. Sikr backup af data, og test at den kan gendannes. Etabler krisestyring med navngivet kriseleder, beslutningsmandat og kommunikationsveje.

Beredskabsstyrelsens grundlæggende råd og forholdsregler skal minimere de negative følger af ulykker og katastrofer.

Dansk Erhverv stiller et cybersikkerhedsværktøj til rådighed, som giver overblik over virksomhedens systemer og data og en guide til at prioritere og øge cybersikkerheden. Organisationen anbefaler også D-mærket, en mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse, som især kan gavne SMV'erne.

På beredskabsområdet kan SMV'er få op til 50.000 kr. i støtte. NIS2-loven trådte i kraft den 1. juli 2025, og Dansk Erhverv arbejder for en simpel og ensartet implementering af de nye cybersikkerhedsregler. Som medlem af Dansk Erhverv er der adgang til en række medlemsrabatter, som overvejende er rettet mod virksomheden.

Støtten kommer fra SMV:PRO, en del af Virksomhedsprogrammet. Ordningen giver op til 50 pct. af udgifterne til et rådgivningsforløb og maksimalt 50.000 kr.

SMV:PRO drives af Danmarks seks Erhvervshuse og Center for Ejerledede Virksomheder på CBS. Bag programmet står EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Formålet med SMV:PRO er at hjælpe en bred gruppe af virksomheder med ledelse, organisation og strategi.

Forløbet kan bestå af én eller to faser: identifikation af virksomhedens risici og udarbejdelse af en konkret beredskabsplan eller udvikling af en plan, som fremtidssikrer forretningen, herunder kompetenceudvikling af ledere og nøglemedarbejdere.

Tilskuddet kan blandt andet bruges til udarbejdelse og igangsætning af en virksomhedsforankret beredskabsplan, praktiske værktøjer til at styre virksomheden og identifikation af nye forretningsmuligheder.

For et rådgiverforløb kan der ydes op til 50 pct. eller 50.000 kr. af udgifter til maksimalt 100.000 kr. Det skræddersyede forløb med Teknologisk Institut varer typisk 6-8 måneder og har et loft på 125.000 kr. for 50 pct. af rådgiverhonoraret.

Rådgiverpakken 'Gør din virksomhed klar til det uventede' gennemfører en risikoanalyse og udarbejder en konkret kriseberedskabsplan med en prækvalificeret rådgiver.

Dansk Industri tilbyder et beredskabsværktøj og en skabelon til beredskabsplan. En rundspørge blandt DI's medlemsvirksomheder viser, at kun hver fjerde virksomhed med under 50 ansatte har taget konkrete forholdsregler mod de uventede hændelser.

Finansielt beredskab bygger på konkrete beløb og handlinger. SMV:PRO dækker op til 50 pct. af rådgiverhonoraret, med et loft på 50.000 kr. ved et forløb til maksimalt 100.000 kr. og 125.000 kr. ved det skræddersyede forløb med Teknologisk Institut. Yderligere information om støtten findes under 'Gør din virksomhed klar til det uventede' i Virksomhedsprogrammet.

De navngivne finansieringskilder og støtteordninger er SMV:PRO, Virksomhedsprogrammet, EU, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Danmarks seks Erhvervshuse, Center for Ejerledede Virksomheder på CBS og Teknologisk Institut. Den historiske offentlige likviditetsstøtte var på 7 mia. kr., 300 mia. kr. samlet og 28 mia. kr. i hjælpepakker.

Handlinger i finansielt beredskab er: Udarbejd beredskabsplan, lav risikoanalyse, sikr og test backup, etabler krisestyring med beslutningsmandat, og søg SMV:PRO-støtte. DI's beredskabsværktøj og skabelon til beredskabsplan er også tilgængelige.