Partnerskab med udenlandske virksomheder: danske regler

Partnerskab med udenlandske virksomheder: former og dansk erhvervsfremme

Et partnerskab med en udenlandsk virksomhed kan være et kunde-leverandørforhold, et underleverandørforhold i en global værdikæde, et distributions- eller agentursamarbejde, et fælles udviklingsprojekt eller egentligt ejerskab. Erhvervsstyrelsen beskriver i materialet om danske virksomheder i globale værdikæder, at danske virksomheder optræder i forskellige led – nogle som direkte eksportører, andre som underleverandører. Formen er med til at afgøre, hvilke regler der bliver relevante. Udenrigsministeriet arbejder med partnerskaber mellem den private sektor, myndigheder og civilsamfund – samarbejder, der ikke ville komme i stand af sig selv.

Udenrigsministeriet fremmer markedsbaserede partnerskaber, hvor business casen eller det kommercielle potentiale er fundamentet for udvikling i vækst- og udviklingslande. Ifølge ministeriet kan de bl.a. bidrage til grøn omstilling af centrale sektorer. Den kommercielle begrundelse er derfor ikke et biprodukt, men forudsætningen: der skal kunne peges på et marked, en betalende kunde eller en driftsøkonomi, hvis partnerskabet skal holde efter støtten ophører.

Lov om erhvervsfremme har efter § 1 til formål at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering. Når en dansk virksomhed vælger en udenlandsk partner, bør den derfor kunne svare på, hvordan samarbejdet styrker konkurrenceevnen – fx gennem adgang til teknologi, kapacitet, markeder eller specialiseret arbejdskraft – og hvilken rolle virksomheden selv har i den globale værdikæde.

Danske offentlige initiativer og støtte til internationale partnerskaber

Udenrigsministeriets side om partnerskaber nævner fire konkrete kanaler: Danida Innovation and Business Explorer, Danida Market Development Partnerships, Danida Green Business Partnerships og P4G – Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030. P4G er et globalt initiativ, der fremmer grøn og inklusiv vækst inden for vand, energi, fødevarer og landbrug, cirkulær økonomi og byer. Danida Market Development Partnerships er på siden placeret under internationalt samarbejde. Det er disse ordninger, en dansk virksomhed skal kigge efter, når den søger offentlig dansk støtte til et partnerskab med en udenlandsk aktør.

Sektorfokuset følger danske styrkepositioner. Udenrigsministeriet fremhæver, at danske virksomheder har særlige styrkepositioner inden for sektorer som vand, energi, fødevarer og sundhed, og at ministeriet arbejder for at bringe disse kompetencer i spil – bl.a. gennem markedsbaserede partnerskaber. Ministeriet peger også på, at bæredygtig vækst i udviklingslandene mindsker fattigdom og bidrager til at skabe jobs, herunder jobs til kvinder og unge.

Ordningerne har hver sit formål og egne kriterier for, hvem der kan ansøge, hvordan et projekt skal sammensættes, og hvordan omkostninger kan dækkes. Før en ansøgning bør parterne afklare, hvor modent samarbejdet er – fra idé over pilot til driftssat forretning – hvilke typer partnere der indgår, og hvem der står som ansøger. Derefter læses kriterierne for den enkelte ordning.

GDPR: hvornår gælder danske og EU-retlige databeskyttelsesregler?

Databeskyttelsesforordningen gælder i to hovedsituationer, som begge er relevante i et partnerskab. Den gælder, hvis en virksomhed behandler personoplysninger og er beliggende i EU – uanset hvor den faktiske behandling finder sted. Den gælder også, hvis en virksomhed er etableret uden for EU, men behandler personoplysninger i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser til enkeltpersoner i EU eller overvåger enkeltpersoners adfærd i EU. En udenlandsk partner er altså ikke uden for reglerne, blot fordi den ligger uden for EU.

Virksomheder etableret uden for EU, som behandler oplysninger om EU-borgere, skal desuden udpege en repræsentant i EU. Pligten ligger på den udenlandske part, når den falder ind under forordningens anvendelsesområde. Forordningen gælder til gengæld ikke, hvis den registrerede er afdød, hvis den registrerede er en juridisk person, eller hvis behandlingen foretages af en person uden for dennes erhvervsmæssige virksomhed.

I behandlingen optræder to roller. Den dataansvarlige beslutter formålet med og metoden for behandlingen af personoplysninger. Databehandleren opbevarer og behandler data på vegne af den dataansvarlige. Fordelingen afhænger af, hvem der reelt træffer beslutningerne – ikke af, hvem der fysisk har dataene stående. Det er afgørende at få fastlagt, fordi ansvaret for at overholde reglerne følger rollen. Personoplysninger er bredt defineret: oplysninger om en identificeret eller identificerbar person, fx navn, adresse, ID-kort- eller pasnummer, indkomst, kulturel profil og IP-adresse. Særlige kategorier – race eller etnisk oprindelse, seksuel orientering, politisk holdning, religiøse eller filosofiske synspunkter, fagforeningsmedlemskab samt genetiske, biometriske og helbredsmæssige oplysninger – må som udgangspunkt ikke behandles, medmindre en af de særlige undtagelser er opfyldt.

Overførsel af personoplysninger til en udenlandsk partner uden for EU/EØS

Overførsel af personoplysninger til en modtager uden for EU/EØS er reguleret i databeskyttelsesforordningens kapitel V. Datatilsynets vejledning om overførsel til tredjelande giver – som dataansvarlig eller databehandler – en kort introduktion til netop disse regler. Den er det naturlige første opslagsværk, når en dansk virksomhed skal dele personoplysninger med en partner i et tredjeland.

Før oplysningerne deles, bør parterne kortlægge, hvilke personoplysninger der konkret er tale om, hvem der skal modtage dem, og hvor modtageren er etableret. Det er denne kortlægning, der afgør, at man overhovedet er inde i kapitel V, og den skal foreligge, før man går videre til vejledningens krav til den enkelte overførsel.

Udenlandsk ejerskab eller kontrol: investeringsscreening

I høringssvaret til lovforslag L 191 i folketingsåret 2020-21 gav Dansk Erhverv udtryk for støtte til, at der introduceres en investeringsscreeningslov rettet mod investeringer. Kilden her dokumenterer den politiske støtte til en sådan ordning, ikke hvilke investeringer der screenes, eller hvordan en screening i givet fald foregår.

For parterne betyder det, at spørgsmålet skal undersøges konkret, hvis et partnerskab indebærer, at en udenlandsk part får ejerandele eller kontrol over en dansk virksomhed eller aktivitet. Inden aftalen underskrives, bør man derfor afklare, hvilke regler der gælder for den pågældende transaktion på det tidspunkt, den gennemføres, om der kræves anmeldelse eller godkendelse inden gennemførelse, og hvilke oplysninger der i så fald skal gives. Kriterier og procedurer findes i de regler og vejledninger, der er gældende for transaktionen – ikke i den politiske støtteerklæring, der er citeret ovenfor.

Skattepligt for udenlandske parter: en konkret vurdering

Om en udenlandsk partner bliver omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, afgøres konkret for den enkelte part og den aktivitet, der udøves i Danmark. Skattepligten følger altså ikke automatisk af, at man indgår et samarbejde med en dansk virksomhed, og den kan ikke læses ud af partnerskabets form alene.

En afgørelse offentliggjort 29. maj 2018 illustrerer det. Den handler om en statlig udenlandsk organisation, der ønskede bekræftet, at den ikke var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2. Afgørelsen er offentliggjort under titlen, at en statlig udenlandsk organisation ikke er skattepligtig til Danmark. For parterne i et partnerskab betyder det, at fordelingen af opgaver, indtægter og fast forretningssted bør være afklaret, og at spørgsmålet om skattepligt skal vurderes for den konkrete udenlandske part, før samarbejdet sættes i gang.