Partnerskab med udenlandske virksomheder: danske regler

Partnerskab med udenlandske virksomheder: former og dansk erhvervsfremme

Et partnerskab med en udenlandsk virksomhed kan være et kunde-leverandørforhold, et underleverandørforhold i en global værdikæde, et distributions- eller agentursamarbejde, et fælles udviklingsprojekt eller egentligt ejerskab. Erhvervsstyrelsen beskriver, at danske virksomheder optræder i forskellige led i globale værdikæder – nogle som direkte eksportører, andre som underleverandører. Formen er med til at afgøre, hvilke regler der bliver relevante.

Relevante regler og myndigheder er Erhvervsstyrelsen for globale værdikæder, Udenrigsministeriet for partnerskabsordninger, databeskyttelsesforordningen og Datatilsynet for personoplysninger, databeskyttelsesforordningens kapitel V for overførsel til tredjelande, lov om erhvervsfremme, selskabsskattelovens § 2 for begrænset skattepligt og lovforslag L 191 for investeringsscreening.

Udenrigsministeriet arbejder med partnerskaber mellem den private sektor, myndigheder og civilsamfund – samarbejder, der ikke ville komme i stand af sig selv. Ministeriet fremmer markedsbaserede partnerskaber, hvor business casen eller det kommercielle potentiale er fundamentet for udvikling i vækst- og udviklingslande. De kan bl.a. bidrage til grøn omstilling af centrale sektorer.

Danmark fremmer FN's verdensmål gennem inddragelse af den private sektor i udviklingssamarbejdet. Virksomheder og investorer har viden, teknologi og kapital, som skal bringes i spil for at bidrage til bæredygtig udvikling. Udenrigsministeriet samarbejder med internationale organisationer og partnere for at sikre bedre rammer for vækst og beskæftigelse i udviklingslandene.

Den kommercielle begrundelse er ikke et biprodukt, men forudsætningen. Der skal kunne peges på et marked, en betalende kunde eller en driftsøkonomi, hvis partnerskabet skal holde efter støtten ophører.

Lov om erhvervsfremme har efter § 1 til formål at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering. Når en dansk virksomhed vælger en udenlandsk partner, bør den kunne svare på, hvordan samarbejdet styrker konkurrenceevnen – fx gennem adgang til teknologi, kapacitet, markeder eller specialiseret arbejdskraft – og hvilken rolle virksomheden selv har i den globale værdikæde.

Fordele og udfordringer ved partnerskab med udenlandske virksomheder

Danske offentlige initiativer og støtte til internationale partnerskaber

Udenrigsministeriet nævner fire konkrete kanaler: Danida Innovation and Business Explorer, Danida Market Development Partnerships, Danida Green Business Partnerships og P4G – Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030. P4G er et globalt initiativ, der fremmer grøn og inklusiv vækst inden for vand, energi, fødevarer og landbrug, cirkulær økonomi og byer. Danida Market Development Partnerships er placeret under internationalt samarbejde.

Sektorfokuset følger danske styrkepositioner. Udenrigsministeriet fremhæver, at danske virksomheder har særlige styrkepositioner inden for sektorer som vand, energi, fødevarer og sundhed, og at ministeriet arbejder for at bringe disse kompetencer i spil – bl.a. gennem markedsbaserede partnerskaber. Ministeriet peger også på, at bæredygtig vækst i udviklingslandene mindsker fattigdom og bidrager til at skabe jobs, herunder jobs til kvinder og unge.

Ordningerne har hver sit formål og egne kriterier for, hvem der kan ansøge, hvordan et projekt skal sammensættes, og hvordan omkostninger kan dækkes. Før en ansøgning bør parterne afklare, hvor modent samarbejdet er – fra idé over pilot til driftssat forretning – hvilke typer partnere der indgår, og hvem der står som ansøger.

Udenrigsministeriet giver eksempler på, hvordan Danmark implementerer markedsbaserede partnerskaber.

Danske styrkepositioner i markedsbaserede partnerskaber

GDPR: hvornår gælder danske og EU-retlige databeskyttelsesregler?

Databeskyttelsesforordningen gælder i to hovedsituationer, som begge er relevante i et partnerskab. Den gælder, når en virksomhed behandler personoplysninger og er beliggende i EU – uanset hvor den faktiske behandling finder sted. Den gælder også, når en virksomhed etableret uden for EU behandler personoplysninger i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser til enkeltpersoner i EU eller overvåger enkeltpersoners adfærd i EU.

En udenlandsk partner er altså ikke uden for reglerne, blot fordi den ligger uden for EU. Virksomheder etableret uden for EU, som behandler oplysninger om EU-borgere, skal desuden udpege en repræsentant i EU. Pligten ligger på den udenlandske part, når den falder ind under forordningens anvendelsesområde.

Forordningen gælder til gengæld ikke, hvis den registrerede er afdød, hvis den registrerede er en juridisk person, eller hvis behandlingen foretages af en person uden for dennes erhvervsmæssige virksomhed. I behandlingen optræder to roller: den dataansvarlige og databehandleren.

Den databeskyttelsesansvarlige kan være udpeget af virksomheden. Denne rolle har ansvaret for at føre tilsyn med, hvordan personoplysninger behandles, og for at informere og rådgive ansatte, som behandler personoplysninger.

Den dataansvarlige beslutter formålet med og metoden for behandlingen af personoplysninger. Databehandleren opbevarer og behandler data på vegne af den dataansvarlige. Fordelingen afhænger af, hvem der reelt træffer beslutningerne – ikke af, hvem der fysisk har dataene stående. Ansvaret for at overholde reglerne følger rollen, så fordelingen skal fastlægges.

Personoplysninger er bredt defineret: oplysninger om en identificeret eller identificerbar person, fx navn, adresse, ID-kort- eller pasnummer, indkomst, kulturel profil og IP-adresse. Særlige kategorier – race eller etnisk oprindelse, seksuel orientering, politisk holdning, religiøse eller filosofiske synspunkter, fagforeningsmedlemskab samt genetiske, biometriske og helbredsmæssige oplysninger – må som udgangspunkt ikke behandles, medmindre en af de særlige undtagelser er opfyldt.

Også data opbevaret på et hospital eller hos en læge, der entydigt identificerer personen til sundhedsformål, regnes som personoplysninger.

Forbuddet mod at behandle særlige kategorier har undtagelser – fx hvis den registrerede har givet udtrykkelig tilladelse, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller national ret. Oplysninger forbundet med straffedomme og lovovertrædelser må heller ikke behandles, medmindre det er tilladt ifølge EU-retten eller national ret.

Overførsel af personoplysninger til en udenlandsk partner uden for EU/EØS

Overførsel af personoplysninger til en modtager uden for EU/EØS er reguleret i databeskyttelsesforordningens kapitel V. Datatilsynets vejledning om overførsel til tredjelande introducerer reglerne for dataansvarlige og databehandlere.

Før oplysningerne deles, bør parterne kortlægge, hvilke personoplysninger der konkret er tale om, hvem der skal modtage dem, og hvor modtageren er etableret.

Kortlægningen afgør, om kapitel V er relevant, og skal foreligge, før kravene til den enkelte overførsel behandles.

Overførsel af personoplysninger til tredjelande: krav efter GDPR og Datatilsynets vejledning

Udenlandsk ejerskab eller kontrol: investeringsscreening

Dansk Erhverv afgav høringssvar til lovforslag L 191 i folketingsåret 2020-21. Høringssvaret er dateret 5. januar 2021. Her støttede erhvervsorganisationen, at der introduceres en investeringsscreeningslov rettet mod investeringer.

Erhvervsstyrelsen har sendt et forslag til investeringsscreeningslov i høring. Forslaget indebærer en obligatorisk tilladelsesordning for udenlandske investeringer, hvor der opnås kontrol over mere end 10 % af en dansk virksomhed aktiv i særligt følsomme sektorer. Samtidig er der en generel frivillig anmeldelsesordning på tværs af sektorer, hvis en udenlandsk investor opnår kontrol over mere end 25 % af en dansk virksomhed.

Efter forslaget omfattes alle udenlandske direkte investeringer i alle erhvervsdrivende virksomheder hjemmehørende i Danmark, uanset hvordan den danske virksomhed er organiseret. Investeringer foretaget af dansk dattervirksomhed eller filial af en udenlandsk virksomhed omfattes også. Det samme gælder investeringer fra danske virksomheder, der reelt kontrolleres af en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk statsborger.

Tilladelsesordningen kræver forudgående tilladelse, når en udenlandsk investor direkte eller indirekte erhverver mindst 10 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i en dansk virksomhed inden for særligt følsomme sektorer. Der kræves også tilladelse, hvis andelen sidenhen øges til 20 %, 1/3, 50 %, 2/3 eller 100 %.

Erhvervsstyrelsen får efter forslaget adgang til at screene ikke-anmeldte investeringer omfattet af loven i op til fem år efter deres gennemførelse.

Hvis et partnerskab giver en udenlandsk part ejerandele eller kontrol over en dansk virksomhed eller aktivitet, skal spørgsmålet undersøges konkret. Inden aftalen underskrives, bør parterne afklare, hvilke regler der gælder for transaktionen på gennemførelsestidspunktet, om der kræves anmeldelse eller godkendelse inden gennemførelse, og hvilke oplysninger der skal gives.

Trin i investeringsscreening af udenlandske investeringer i danske virksomheder

Skattepligt for udenlandske parter: en konkret vurdering

En afgørelse offentliggjort 29. maj 2018 handler om en statlig udenlandsk organisation, der ønskede at få bekræftet, at den ikke var omfattet af begrænset skattepligt til Danmark efter selskabsskattelovens § 2. Afgørelsen er offentliggjort under titlen, at en statlig udenlandsk organisation ikke er skattepligtig til Danmark.

For parterne i et partnerskab er det relevant at få afklaret fordelingen af opgaver, indtægter og fast forretningssted. Spørgsmålet om skattepligt bør undersøges for den udenlandske part, før samarbejdet sættes i gang.